Medlemsbetingelser
§1 – Indledning
Disse vilkår og betingelser udgør en juridisk aftale ("Aftalen") mellem Byflow ApS, CVR-nr.: 45081478 ("Byflow", "vi" eller "os") som udbyder af tjenester, og dig som medlem ("du", "dig" eller "Lejer") i rollen som bruger/lejer af Byflows delebiler. Anvendelsen af vores tjenester er betinget af, at du accepterer Aftalen. Vi anbefaler, at du læser Aftalen grundigt, da dens vilkår og øvrigt indhold til enhver tid er gældende.
1.1 – Byflow ApS har hjemsted på Offenbachsvej 24, 3. mf, og tilbyder delebiler i København.
1.2 – Alle delebiler er indregistreret som udlejningsbiler i Byflow ApS under bekendtgørelsen "Udlejning uden fører" og er erhvervsforsikrede med ansvar- og kaskoforsikring samt 24/7 vejhjælp hele året.
1.3 – Disse vilkår og betingelser gælder for alle brugere af Byflows tjenester.
§2 – Medlemsbetingelser
2.1 – For at anvende Byflows delebiler skal du være registreret som medlem. Delebilsordningen er åben for nye medlemmer, som kan tilmelde sig via Byflows hjemmeside eller ved booking af en Byflow delebil gennem GoMore.dk.
2.2 – Medlemskab træder i kraft, når følgende er opfyldt:
a) Du har accepteret de aktuelle vilkår og betingelser.
b) Du har korrekt indtastet de nødvendige oplysninger som navn, telefonnummer og e-mailadresse via vores hjemmeside.
2.3 – Ved din første brug af en delebil anses du automatisk som medlem. Efterfølgende brug af Byflows delebiler kræver ikke oprettelse af nye aftaleforhold.
2.4 – Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab ved at kontakte os via Byflow.dk eller sende en e-mail til kontakt@byflow.dk med "Afmeld" som emnefelt. Medlemskab er dog en forudsætning for adgang til Byflows delebiler, og alle medlemmer er underlagt de gældende vilkår.
§3 – Forsikring
3.1 – Kun Lejer og en eventuelt registreret ekstra fører er omfattet af forsikringen. Bilen må ikke videregives til, eller anvendes af andre.
3.2 – Der medfølger en ansvar- og kaskoforsikring med en selvrisiko på 5.000 kr.
3.3 – Lejer og ekstra fører skal være fyldt 21 år og have haft gyldigt kørekort i mindst ét år.
3.4 – Lejer er ansvarlig for at dokumentere bilens stand med før- og efterbilleder.
3.5 – Forsikringen dækker ikke skader som følge af grov uagtsomhed eller lovovertrædelser.
3.6 – Lejere med udenlandske kørekort skal kunne fremvise et gyldigt pas.
3.7 – Ved kørsel i udlandet skal der tilkøbes udlandsforsikring, som dækker både Lejer og bilen i EU-lande og lande under Det Grønne Kort-system.
3.8 – Forsikringen tegnes og aktiveres automatisk ved booking af bil.
Klik her for at læse vejhjælpsbetingelser.
§4 – Skader
4.1 – Ved skader på Byflows delebiler foregår al kommunikation om skadesopkrævning mellem Byflow ApS og Lejeren.
4.2 – Opkrævning for skader sker på baggrund af en selvrisikoopkrævning fra forsikringsselskabet eller en værkstedsrapport, som dokumenterer skade og omkostninger. Dokumentation vedhæftes opkrævningen.
§5 – Betaling
5.1 – Betaling for leje sker ved booking og trækkes fra betalingskortet umiddelbart.
5.2 – Refundering tager typisk 3-5 bankdage.
5.3 – Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer moms, medmindre andet er angivet.
5.4 – Ved manglende betaling udsendes en første påmindelse 10 dage efter forfaldsdatoen. Efterfølgende udsendes op til to rykkere med pålagte gebyrer i henhold til dansk lov.
5.5 – Hvis betaling stadig udebliver, overdrages kravet til inkasso, hvilket kan medføre yderligere omkostninger.
5.6 – Sager om manglende betaling kan indbringes for fogedretten, hvor yderligere retsomkostninger vil blive pålagt.
§6 – Brændstofpolitik
6.1 – Brændstof er ikke inkluderet i lejen og afregnes efter følgende priser:
- Benzin: 15 DKK pr. liter.
- Diesel: 13,5 DKK pr. liter.
6.2 – Bilen skal returneres med samme mængde brændstof som ved afhentning. Manglende brændstof påføres ovenstående gebyrer.
6.3 – Overstiger brændstofniveauet ved returnering niveauet ved afhentning, refunderes:
- Benzin: 14 DKK pr. liter.
- Diesel: 12,5 DKK pr. liter.
6.4 – Byflow forbeholder sig retten til at justere indtastede brændstofdata i lejekontrakten til de korrekte værdier.
§7 – Ekstra omkostninger
7.1 – Ved ekstra omkostninger opkræves følgende (DKK):
- Parkeringsbøde: 250 kr.
- Fartbøde: 350 kr.
- Broafgift: 200 kr.
- Manglende tankning: 150 kr.
- Returnering af beskidt bil: 1.500 kr.
- Rygning i bilen: 2.500 kr.
- Mistede eller stjålne nøgler: 2.500 kr.
- Overdragelse til ikke-registreret fører: 5.000 kr.
- Udlandskørsel uden forsikring: 5.000 kr.
- Mangelfuld billeddokumentation: 5.000 kr.
- Returnering med tændt bil: 1.500 kr.
- Omkostninger til sikring af bil: Op til 20.000 kr.
§8 – Lejebetingelser
8.1 – Lejeperioden starter og slutter på de aftalte tidspunkter i lejekontrakten.
8.2 – Brud på lejebetingelserne kan medføre ophør af lejeaftalen uden refundering.
§9 – Ansvarsbegrænsning
9.1 – Byflow ApS kan ikke holdes ansvarlig for tab som følge af brugen af delebilerne.
9.2 – Byflow forbeholder sig retten til at ændre betingelserne uden varsel.
§10 – Klagevejledning
10.1 – Klager kan sendes til kontakt@byflow.dk.
10.2 – Afviste klager kan indsendes til Mæglingsteamet for Forbrugerklager og Forbrugerklagenævnet via https://www.naevneneshus.dk/.